Den Danske Netordbog: Kontakt os
Den Danske Netordbog står gratis til rådighed for alle, der ønsker hjælp til løsninger af nogle af de problemer, som kan opstå i forbindelse med at skrive tekster på dansk.
En nærmere beskrivelse af ordbogen, dens teoretiske og praktiske opbygning samt en komplet liste over medarbejdere, der har været involveret i dens udarbejdelse findes under overskriften "Om den Danske Netordbog".
Ændringsforslag eller kritik kan sendes på mail til adressen centlex@asb.dk.
Center for Leksikografi er tilknyttet ISEK, Institut for Sprog og Erhvervskommunikation, ved Handelshøjskolen i Århus med det formål at forske i ordbogsteori i bredeste forstand og har oparbejdet et solidt, internationalt ry.
Centerets statutter forudsætter en vis grad af selvfinansiering, og det er centerets erklærede formål at søge denne gennem samarbejdet med private virksomheder.
Center for Leksikografi kan tilbyde sin ekspertise i form af konsulentbistand ved konception og udarbejdelse af ordbøger, herunder også den software, der måtte blive behov for til redigering og publicering af ordbogen i såvel elektronisk form som på tryk. Opgavens art og størrelse kan variere. Tager man fx udgangspunkt i en koncernintern fagordbog, kan Center for Leksikografi udarbejde konceptet og virksomheden vælge egne praktiske løsninger. Alternativt kan Centeret påtage sig opgaven i sin helhed heri inkluderet indtastning og validering af data. En del af opgaven kan også være at yde konsulentbistand ved udarbejdelse af en sprogpolitik for virksomheden.
Handelshøjskolen i Århus, den 11.4.2005
Center for Leksikografi
Fuglesangs Allé 4
8210 Århus V
Tel.: 89 48 65 77
centlex@asb.dk
|