Her følger i kronologisk rækkefølge en del af de tekster, vi det sidste halve år har lagt på ordbogens forside.

Den Danske Netordbog: Lukker Ordbogen?

Hvis det ikke lykkes for os at skaffe støtte, vil der blive lukket for tilgangen til ordbogen den 31. december i år. Den vil herefter udelukkende blive brugt som intern forskningsordbog. Regnskabsordbøgerne og idiomordbogen vil fortsat være gratis tilgængelige. Derudover arbejdes der på udviklingen af nye specialordbøger, bl.a. en musikordbog og en engelsk-dansk regnskabsordbog.

Det er vores håb, at I som brugere vil involvere jer i sagen. I kan sende os en mail, hvor I begrunder, hvorfor I sætter pris på ordbogen (centlex@asb.dk). Vi vil i de kommende måneder søge offentlig og privat støtte til ordbogen og vil gerne kunne vedlægge sådanne skrivelser. I anonymiseret form vil disse støtteskrivelser blive lagt ud på hjemmesiden Støtteerklæringer til Den Danske Netordbog

Kulturministeriet kan ikke støtte

I skrivelse af 11.4.2005 roser kulturminister Brian Mikkelsen Den Danske Netordbog: "Jeg er fuld af beundring for dette nyttige og omfangsrige arbejde". Den ros glæder vi os over. Brian Mikkelsen ser også klart, at ordbogen har brug for støtte til færdiggørelse og løbende revidering: "Jeg har også fuld forståelse for, at arbejdet trækker på store ressourcer, og I derfor må finde finansiering til arbejdet." Men Kulturministeriet, skriver han, har ingen penge. Vi har tidligere sendt ansøgninger til Undervisningsministeriet, Forskningsministeriet og en række private fonde – uden held.

Regeringen støtter andre projekter til udsendelse af nye danske netordbøger, heriblandt Den Danske Ordbog, som dog tidligst vil blive tilgængelig i 2009. Den Danske Netordbog har allerede nu et betydeligt større antal opslagsord, end denne nye ordbog vil få. Den Danske Netordbog ligger med sine ca. 2 mio. årlige opslag på førstepladsen på TDC’s daglige hitliste over brug af netordbøger i Danmark.

Nedenfor har vi samlet en række dokumenter, der er relevante i sagen. Vi vil opfordre vores brugere til at læse vores ansøgning og Brian Mikkelsens svar derpå og selv danne sig et indtryk. Vi har også lagt to anmeldelser af Den Danske Ordbog til litteraturlisten, der mere detaljeret beskriver problemstillingen.

Ansøgning til Kulturministeriet om støtte til Den Danske Netordbog

Svar fra Brian Mikkelsen af den 11. april 2005

Bergenholtz, Henning/Vibeke Vrang: Den Danske Ordbog imponerer og
skuffer; i: Hermes 33, 2004, 149-178.

Bergenholtz, Henning/Vibeke Vrang: Ny dansk ordbog i seks bind for
sekretærer og forskere; i: LexicoNordica 11, 2004, 165-189.

Med venlig hilsen

Professor, dr.phil. Henning Bergenholtz
Leder af Center for Leksikografi

Om de sidst indsendte ansøgninger:

De nye ansøgninger til Kulturministeriet og Undervisningsministeriet har fået afslag (med breve dateret den 7.7.2005). Man støtter Retskrivningsordbogen (som allerede er tilgængelig på nettet) og projektet "ordnet" (som vil være tilgængeligt om 4-6 år) og har ikke penge til flere netordbøger. Også ansøgninger til flere fonde har fået afslag.

Vi anser sammenligningen med Retskrivningsordbogen, som kun opdateres hvert femte år, for at være misvisende. Den har meget færre opslagsord og først og fremmest næsten ingen oplysninger om disse ord. Snarere kan Den Danske Netordbog sammenlignes med Den Danske Ordbog, som dog også har meget færre opslagsord og efter vor bedømmelse er mest velegnet som opslagsværk for lingvister og netop ikke for alle brugere, der "bare" skal have lidt hjælp til at skrive en tekst.

Vi havde stor tiltro til, at den folkelige opbakning, som støtteerklæringerne giver udtryk for, ville gøre indtryk. Det ser foreløbig ikke ud til at være tilfældet. Mulighederne for, at vi fortsat kan give brugerne tilgang til en løbende opdateret udgave af Den Danske Netordbog, er således ikke blevet større. Vi må håbe, at Kulturudvalget træffer en anden afgørelse, eller at en eller flere af fondsansøgningerne får et positivt svar.

Praksis bør afspejle forskningens resultater

Brugerne, dvs. læserne af denne meddelelse, bliver skuffet, når og hvis ordbogen lukkes. Vi håber meget på, at det ikke sker. Når man er forsker, vil man gerne have, at ens forskning kan bruges i praksis. Hvis forskningen når frem til ny viden, bør denne så vidt som muligt udmøntes i en forbedret praksis, da forskeren og dermed også samfundet får det optimale udbytte af indsatsen.

At vores ordbog allerede nu er bedre end andre ordbøger, kan forklares med to ting: (1) Der er ikke noget så praktisk som en god teori. Vores leksikografiske grundteori, kaldet den moderne funktionslære, som er internationalt anerkendt, er en sådan teori. (2) En stor del af den foreliggende leksikografiske praksis er ikke god. Det skyldes brug af uklare leksikografiske teorier, ofte mangel på brug af teorier overhovedet (se hertil linket "litteratur").

I nogle af støtteerklæringerne siges det, at vi jo bare kan fortsætte med at lade ordbogen være tilgængelig uden at gøre den færdig og uden at forbedre den. Dette brugerønske kan vi godt forstå, men vi kan ikke opfylde det. Som forskere kan vi ikke i længden leve med at tilbyde et ordbogsprodukt, som ikke opfylder de krav og teorier, vores forskning peger på. Vi tænker her ikke bare på de manglende betydningsangivelser, den manglende ordbogsgrammatik, manglende oplysninger om passiv og imperativ og mange manglende søgeord, men også på manglende intelligente søgefaciliteter, herunder hjælp til de brugere, som søger efter ord under brug af fejlstavninger. I betaler som skatteydere for, at vi kan forske og undervise forskningsbaseret. Vi har som forskere en forpligtelse til at omsætte vores forskning til en praksis, som er til gavn for samfundet. Netop derfor kan vi ikke fortsætte en praksis, som ganske vist er bedre end de fleste andre netordbøger, men ikke så god, som vores forskning kræver, og som den giver grundlag for.

Vi nægter ganske enkelt at tro på, at samfundet, i praksis politikerne, ikke kan se, at Den Danske Netordbog bør støttes til gavn for den danske befolkning. En statsbetalt forsker har pligt til at forske i samfundets interesse. Samfundet har ret til at forvente en sådan forskning. Forskeren har dog også rettigheder: Han må kunne forvente, at samfundet gør brug af den forskning, som har et højt niveau, og som uden videre kan omsættes til praksis. Og det er så den anden side af samfundets ret til at forvente god forskning: Når politikerne slår ud med armene og ønsker sig et Danmark som førende IT-nation, kan de ikke blot fortsætte med at støtte eksisterende projekter og forvente, at udbyttet pludselig stiger.

Konkrete tiltag

Flere brugere tilbyder at stille en server til rådighed for ordbogen. Disse tilbud takker vi for, men det er ikke der, problemet ligger. Vi har en udmærket server. Problemet er snarere, at vores databasesystem burde moderniseres i udstrakt grad – eller skiftes ud med et helt andet, som bedre vil kunne klare at tilbyde andre former for søgninger end den nu foreliggende med på opslagsordet. Det ville ligeledes være en stor hjælp for mange brugere, hvis søgefunktionen kunne tage højde for fejlstavninger. Vi kan se, at mange brugere prøver og prøver sig frem for at komme til den stavemåde, som er tilladt. Dette problem kan delvis løses ved hjælp af intelligente programmer, hvor fx Googles "mente du det" er ét af dem.

Vi har i mellemtiden tilføjet en ny service til ordbogen: Spørgsmål og svar. Linket ses i venstre spalte ved de andre links. I tidens løb er der indkommet en række spørgsmål, som vi har besvaret. Mange af disse spørgsmål og svar kunne også have interesse for andre brugere.

Hvad sker der nu?

Én afgørelse er allerede faldet: Ordbogen bliver IKKE betalingsbaseret. Der er nogle brugere, som gerne vil betale for fortsat brug. Det kan principielt godt lade sig gøre at lave ordbogen til en betalingsordbog, men indtægterne vil ikke kunne dække udgifterne til en færdiggørelse af ordbogen – kun den løbende drift.

Hvis udgifterne til færdiggørelse og videreudvikling af Den Danske Netordbog er for høje for samfundet, er der ikke noget at gøre ved det. Hvis der ikke er opbakning til støtte til forskningen bag Den Danske Netordbog, må vi tage konsekvensen af det. Vi har de mere moderne teorier og derfor en bedre praksis. Hvis samfundet, dvs. politikerne ikke synes, de har brug for det, så kan forskerne ikke vedblive at tilbyde en omsættelse til praksis, som ligger under de forskningsresultater, de selv har frembragt.

Professor, dr.phil. Henning Bergenholtz

Leder af Center for Leksikografi