Den Danske Netordbog: Sprognormer

Sprognormer: Hvad er korrekt? Og hvad er forkert?

Mange af de spørgsmål, som Den Danske Netordbogs brugere sender til os, handler om sprogrigtighed. Det har fx været:

• Er det virkelig forkert at skrive postbudet med ét d? I netordbogen står der, at Dansk Sprognævn ikke godtager denne skrivemåde, men kun postbuddet. Er man nødt til at rette sig efter det?
• Skal der være mellemrum eller ej mellem tal og procenter? Hvis man søger på procent, kan man læse, at: 'Dansk Sprognævn forlanger et mellemrum mellem et tal og et procenttegn, fx. 12 %", men alligevel bruger I ikke mellemrum, når I senere giver eksemplet der gives en rabat på 15%. Mit spørgsmål er derfor: Skal der være mellemrum eller ej?
• Der er en fejl i ordbogen. Den korrekte betegnelse er Creutzfeldt-Jakobs sygdom med k i stedet for c i Jakob (se fx "Den Store Danske Encyklopædi").

Når man taler om rigtigt og forkert i sprogbrugen, handler det om normer, om sprognormer. Her må man skelne mellem brugsnormer og indførte normer. Brugsnormer svarer til et billede af den hidtidige sprogbrug, hvor ny sprogbrug bruger de former, man plejer at bruge. Indførte normer er resultatet af indgreb i den hidtidige sprogbrug med forslag eller påbud om at bruge en ny form eller undlade at bruge en hidtil brugt form. Man kan sige, at brugsnormer er opstået på naturlig vis, dvs. gennem brug og efterligning af brug. Indførte normer er så til gengæld opstået på kunstig vis, når en bestemt person, persongruppe eller institution indfører en ændring i forhold til hidtidig sprogbrug. En beskrivelse af brugsnormer kaldes en deskriptiv beskrivelse, en angivelse af indførte normer kaldes en præskriptiv fremgangsmåde.

Den Danske Netordbog tager stilling til tvivlsspørgsmål. Ordbogen går først og fremmest ud fra foreliggende sprogbrug, men giver dog normalt altid en anbefaling, når der foreligger mere end én variant. Det kaldes en proskriptiv ordbog.

Når det drejer sig om indførte normer, har vi i Danmark specielt Dansk Sprognævn, som ifølge den danske sproglov fra 1997 er retningsgivende for offentlige myndigheder, herunder også ansatte, elever og studerende ved offentlige skoler og læreanstalter. Det betyder, at man ikke behøver at rette sig efter Dansk Sprognævns afgørelser, som er nedfældet i Retskrivningsordbogen, hvis man netop ikke er offentligt ansat, skoleelev, gymnasieelev eller studerende. I praksis kan man se, at heller ikke offentlige myndigheder retter sig efter Dansk Sprognævn. Ingen dansk molekylærbiolog skriver dna med små bogstaver. Alle, også universitetsansatte molekylærbiologer og studerende, bruger den fagligt normale skrivemåde med store bogstaver: DNA. På lignende vis bruges i virksomhedsloven forkortelsen A.M.B.A. (andelsselskab med begrænset ansvar). Denne skrivemåde er også den, som FSR (Foreningen af Statsautoriserede Revisorer) bruger og anbefaler for sine medlemmer ved udarbejdelse af regnskaber – på trods af, at Dansk Sprognævn kun godtager skrivemåden amba.

Vi har således ikke blot angivelser svarende til brugsnormer, men også forskellige indførte normer, og de modsiger af og til hinanden. Den Danske Netordbog følger normalt brugsnormen med en stærk hensyntagen til faglige normer og følger derfor ikke altid Dansk Sprognævn. Der gøres dog altid opmærksom på, hvis ordbogen afviger fra Dansk Sprognævns afgørelser; den meget sproglovlydige ordbogsbruger vil i så fald kunne undlade af følge Den Danske Netordbog og vælge en anden anbefaling. Vi anbefaler således DNA og A.M.B.A. Med hensyn til de ovenfor nævnte spørgsmål giver ordbogen svar efter disse retningslinjer, fx for procentangivelser:

Angående c eller k i betegnelsen af den frygtede sygdom svarede vi følgende:

Spørgsmålet er: Hvem bestemmer hvad? Begge skrivemåder bruges på dansk, men Dansk Sprognævn har ikke taget stilling til valg af variant. Den Danske Encyklopædi har ingen normerende myndighed. Man kan selvfølgelig vælge at sige, at man vil følge dette opslagsværk. Men vi mangler opslagsordene og vil indføje dem.

Det har vi gjort på en sådan måde, at vi anfører begge skrivemåder og anbefaler Creutzfeldt-Jakobs sygdom, da denne skrivemåde er den almindeligt brugte i danske tekster.

Ved mange af de spørgsmål, hvor det drejer sig om tvivlstilfælde, har ordbogsbrugerne problemer med at forstå, om, hvornår og hvorfor man skal følge Dansk Sprognævn - eller hvorfor ikke. Det er en lidt indviklet og på sin vis også speciel situation, vi har i Danmark. Vi har nemlig som et af de få lande i verden en sproglov. Endnu mere specielt er det, at loven ikke bare giver stor indflydelse til en bestemt institution, men også fastlægger, at denne institutions vedtagelser skal offentliggøres i en bestemt ordbog. Den noget indviklede situation hænger sammen med, at Dansk Sprognævn dels går betydeligt ud over de rammer, som loven har fastlagt og fx også normerer bøjningsformer. Dels holder Sprognævnet sig ikke til loven, hvor der står, at man skal bygge på sprogbrugsprincippet og på traditionsprincippet, dvs. i videste forstand på hidtidig sprogbrug. Det gør man delvis, men kun delvis. Dels fastlægger man normer, som er helt i modstrid med sprogbrugen (fx er kun kraft-varme-værk og ikke kraftvarmeværk tilladt, selv om 99% af alle eksempler på internettet og også samtlige elselskaber bruger skrivemåden uden bindestreger). Dels er man meget upræcist beskrivende, når man uden hjælp til brugeren anfører to varianter ved siden af hinanden, selv om den ene næsten aldrig bruges, mens den anden er enerådende, fx både en og et voksdug og en og et lak.

Vi må her tilråde at slå op i Den Danske Netordbog, når der opstår konkrete problemer. Med hensyn til de mere teoretiske overvejelser kan man læse bidrag under linket "litteratur". Her vil vi især anbefale bidragene om sprogpolitik, om retskrivningsordbøger og om deskription og præskription.